SEO guide 2: Få dine sider til at ranke
Velkommen til anden del af min SEO guide, en fortsættelse af del 1 – Eliminer dine indekseringsbarrierer.
Dette afsnit nummer to går tæt på andet skridt i IRTA modellen (Indeksering, Ranking, Trafik, Action), nemlig ranking.
At få sine sider til at ranke godt på Google, er svært uden at vide hvilke søgeord man satser på. Mange søgeord er også mere konkurrenceprægede end diverse andre ord. Typisk er de helt generiske ord som “børnetøj”, “el artikler”, “fjernsyn” eller lignende meget konkurrenceprægede. Der er rigtig hård kamp om placeringerne, men ofte er det ikke engang ord som genererer noget videre salg. Mange laver også den fejl at de optimerer til fagord/fagsprog. Det kan ofte være en dårlig idé, da de potentielle kunder måske bruger mere dagligdags ord. Det bedste eksempel er vel nok armatur og vandhane. Sælgeren vil måske ofte bruge armatur mens der ofte søges på vandhane.
De gode søgeord
Kunsten at finde de gode søgeord, er at finde det bedste match mellem fagudtryk og brugerudtryk, samt et match mellem mange søgninger og høj relevans. En god måde man finde ud af sidstnævnte, er at bruge Googles keyword tool. Sørger man for at sætte det til eksakt, og vælge Danmark og dansk, så kan du finde de gennemsnitlige antal søgninger på et eller flere søgeord. Når du har besluttet hvilke søgeord du vil satse på til den pågældende side eller underside, så er vi klar til næste skridt.
Sådan kommer du til at ranke på dine søgeord
Det er faktisk ikke raketvidenskab – tværtimod. Det er ret simpelt at komme til at ranke godt hvis man har valgt de gode søgeord. I al enkelthed handler det blot om at bruge søgeordene i sitets tekster. Det er bl.a.:
- Title tag
- Overskrifter
- Menupunkter
- Brødtekster
Det skal selvfølgelig gøres med måde, så det giver mening for brugeren og ikke bare er en opremsning af søgeord eller lignende. Jeg vil også godt bruge lidt ekstra tid på title tag. Det er nemlig det vigtigste parameter af dem alle lige for tiden. Det er her du får allermest for pengene. På op til 65 tegn skal du få dine søgeord, plus et “sælgende argument” ind. De vigtigste søgeord bør du trække længst til venstre, og resten må gerne kommunikere alt det gode der gemmer sig inde på siden, og give brugeren lyst til at trykke på netop din side i søgeresultaterne.
Så kort og godt, så handler det om at skabe en side med god kvalitet, hvor dine søgeord følger en rød trød i sidens tekster. Det er det samme jeg “prædiker” når jeg underviser på IBC, via mit job hos OnlinePartners.dk.
Næste gang vil jeg skrive nærmere omkring trafik, bl.a. med linkbuilding.
