Dennisslj – Online Marketingkonsulent

Få et hurtigt SEO overblik

Hold nu op hvor går tiden hurtigt. I marts blev jeg genansat ved OnlinePartners, og inden jeg fik set mig om var måneden gået. Nu er det påske, og så er der lidt mere tid til at slappe af. Men hvis du vil foran i kampen om kunderne, så har du ikke tid til at slappe af. Så bør du i stedet udnytte den ekstra tid uden kunder der ringer og stiller spørgsmål, og mens konkurrenterne slapper af, til f.eks. at tage pulsen på din webshop eller dit website.

Du kan ret hurtigt få en status over hvordan din SEO indsats står til. Her er hvad vi tjekker i denne omgang:

  • Titles
  • H1 overskrifter
  • URL’er
  • 404 sider

Hvis du tænker det lyder uoverskueligt, så bare rolig – det er det ikke. Der er to programmer jeg kan anbefale, som faktisk kan trække de data ud vi har brug for. Grundlæggende virker de på samme måde, nemlig ved at de crawler siden, og trækker alle dataene ud som vi er interesseret i. De 2 programmer som jeg synes virker rigtig godt er:

Sådan gør du med A1 website analyzer

A1 website analyzer

Det første du skal gøre er at indtaste den hjemmeside du vil tjekke i “domain adress” feltet, og trykke “start scan”. Er det et stort site eller shop, kan det godt tage et stykke tid for den at spise sig gennem det hele.

Når scanningen/crawlingen er færdig, ser du en oversigt over alle de sider der er fundet. Hvis A1 programmet ikke er sat op til at vise det vi er interesseret i, kan vi nu vælge at vise “path”, “response code”, “page title” og “page h1”. På den måde får du en samlet oversigt over alle dise data, ud fra hver URL. Du kan også vælge at se på separate ting ud fra quick filtrene øverst til venstre lige over resultaterne.

Sådan gør du med Screaming Frog SEO spider

Screaming Frog Seo Spider

Fremgangsmåden er næsten den samme med Screaming Frog. Start med at indtaste URL’en på siden du vil tjekke, og tryk “start”. Det kan igen godt tage et stykke tid afhængig af hvor stor en mængde data den skal kravle sig igennem.

Når den er færdig har du et samlet billede af sitet ud fra hver URL. Her kan du dog se de enkelte ting hver for sig på de forskellige faner. “Response codes”, “Page titles”, “H1” osv. siger sig selv.

Hvad skal jeg kigge efter?

Med listen foroven i mente, så kigger efter om vi har været forbi siderne og optimere, eller om vi skal forbi igen. Mere specifikt tænker jeg på følgende:

  • Titles – Skal være 55-65 tegn lange og indeholde de vigtigste søgeord for siden (læs tips om sidetitlers længde her).
  • H1 overskrifter – Der må max være 1 pr. side, og denne skal indeholde de vigtigste søgeord.
  • URL’er – Skal være sigende for siden, og gerne indeholde søgeord. Ikke noget i stil med /?id=1337.
  • 404 sider – Har siderne fejlkoden (response code) 404, betyder det at siden ikke kan findes. Denne side skal i stedet redirectes med en 301 redirect, til den mest relevante side.

Nu har du lidt at gå i gang med. Der er helt sikkert nogle sider der mangler titles, eller sider med titles som kan optimeres efter Googles redesign (læs mere på linket til tips om sidetitlers længde). Det kræver lidt teknisk indsigt. Vil du køre light modellen, så gå i stedet på Google og søg efter site:dinhjemmeside.dk. Så får du en oversigt over hvad Google viser fra din side lige pt., og kan også her finde titler der trænger til en hånd.

God arbejdslyst. Har du nogle spørgsmål til det ovenstående, så tøv ikke med at spørge løs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *