Skil dig ud og marker dit brand

Mange folk lever bare i hverdagens trommerum, og tænker slet ikke ud af boksen. Det er klart det ikke er alle der kan tænke ud af boksen hele tiden, men det betyder også at mange mennesker går den samme vej som X Factor deltagerne: Ind ad det ene øre, og ud af det andet. Har du et personligt brand, eller er du i gang med at opbygge det, så skal der faktisk utroligt lidt til at skille sig lidt ud.
Der er mange måder at skille sig ud på. Du behøver ikke iklæde dig sort lædertøj og nitter for at skille dig ud – det kan gøres med meget mindre. F.eks. modtog jeg en mail forleden, hvor personen i stedet for at skrive “Med venlig hilsen…” blot skrev “Cheers”. Var det en englænder kunne jeg forstå det, men personen var pæredansk. Den lille bitte ændring at skrive noget andet end “mvh” gør at jeg nu lagrer personen i min bevidsthed.
Der skal så lidt til. Det er klart at jo mere ekstremt det er, jo mere iøjnefaldende er det også. Her er et par idéer der kan give dig inspiration.
- I stedet for at møde op i fint jakkesæt, så kom i almindeligt tøj (inspireret af Mark Zuckerbergs hættetrøje og sanddaler)
- Vælger du et jakkesæt, så køb et i en utraditionel stil (inspireret af Mikkel deMib).
- Nu vi er ved deMib, så kan man også tage navneforandring, enten som et alias eller som i den virkelige verden.
- Bær en sjov/farverig hat.
- Hav en maskot med (hvem var det der altid uploadede billeder af sin maskot de steder han/hun kom? – hjælp)
- Gør noget andet end folk forventer, dog uden at være direkte uhøflig, f.eks. giv et kram i stedet for at give hånd.
- Tillæg dig en sjov dialekt.
- Send dine gammeldags breve på lyserødt papir, eller i en pink kuvert.
- Gå i bare tæer i firmaet, eller i sokker når du er til møde.
Ovenstående er blot eksempler på hvor lidt der skal til. Hvem husker ikke “jeg hedder … jeg har et godt tilbud til dig!” – eller “vi ses i BIVA!”. Nu er det op til dig at finde på noget og bruge det. Skriv gerne dine forslag herunder.
Dejligt med nogle små konkrete tricks!
For mange der ikke kender til personlig branding, tror jeg, at de tror jeg, at man skal være narcissist og ultra arrogant.. Det behøves man sgu ikke.
Jeg er selv fan af hele “Fucking Flink” bevægelsen, selvom den efterhånden er blevet alt for mainstream på Facebook, men dit punkt nr. 6 viser jo også hvordan man kan markere sit brand på en flink måde, så mener jeg sådan set det er ligegyldigt om man også gør det for, at styrke sit personlige brand 🙂
Hej Tobias, og tak for kommentaren :).
Ja du har helt ret. Disse tips handler i det store hele bare om at gøre noget uventet eller anderledes, og at være flink er (desværre) ikke normalen i dag, så det er helt klart en god ting du nævner. God pointe.